Kamp referat serie 4 Vellev VS Hornbæk.

Printervenlig version

Hornbæk kunne med en sejr rykke op i serie 3 så det var et super motiveret hold der var dagens modstander. Vellev kom godt fra start og efter 7 minutter blev Mads Nørgaard spillet fri på et super godt  indlæg men desværre stod Hornbæk glimrende målmand i vejen for en scoring.  Vellev fortsatte med at stå godt på banen og Hornbæk havde virkelig svært ved at komme frem til chancer. Der var flere gode tilbud til Vellev på contra men det var først da der manglede få minutter af halvlegen at det lykkedes at score. Efter et hjørnespark lykkedes det en storspillende Kristian Sjælland at prikke bolden over stregen til 1-0.

2. Halvleg startede igen med Vellev i den afventende rolle. Hornbæk fik mere spil men især det centrale forsvar med Christian Rishøj og Rasmus pagter stod godt. Det var ikke mange chancer de fik skabt. Det var kun på langskud at de havde muligheder. Men Vellev var konstant farlige på contra angreb og det ville ikke have været urimeligt hvis Vellev havde scoret yderligere. Men kampen endte med en flot 1-0 sejr over et utroligt skuffet Hornbæk hold der missede deres mulighed for at rykke i serie 3. Nu er de afhængig af resultaterne fra weekendens kampe hvis de skal rykke op. Det var også en god kamp at sige tak til cheftræner Jan Madsen der efter 5 år i Vellev havde fået lyst til nye udfordringer. Tak til tilskuere for den flotte opbakning og vi ses til foråret hvor den nye cheftræner hedder Torben Raun.

Kampens spiller: Rasmus Pagter Sponsor:Langå Sparekasse