Serie 4 videre i pokal turneringen

Printervenlig version

Vellev IF’s serie 4 herre mødte mandag d. 16/5 hjemme på Vellev stadion Hersom/Bjerregrav IF fra serie 3 i pokalturneringen. Kampen startede med et klart overtag til Vellev, blandt andet efter et gult kort til Hersom/Bjerregrav efter ca. 5 minutters spil, hvor de kom frem til flere gode chancer, hvor af et par af dem burde have givet mål. Hersom/Bjerregrav kom lidt bedre med efterhånden og havde også enkelte chancer, hvor en enkelt også burde have givet mål, men med vågent målmandsspil fra Mads Mortensen fik Vellev afværget chancen. I midten af første halvleg kom forløsningen så, Christian Rishøj stiger flot op og header bolden ind efter et godt slået hjørnespark fra Christian Straarup. Vellev fortsatte resten af halvlegen med momentum, og med enkelte chancer, dog uden at få udnyttet nogen af dem. Hersom/Bjerregrav kom godt ud til anden halvleg, hvor de tog momentum i kampen. De kommer frem til flere fine chancer i løbet af halvlegen, men er alligevel er de aldrig rigtig tæt på at score. Vellev havde også de største chancer i anden halvleg, hvor de burde have udnyttet i hvert fald den ene af dem, men fik heller ikke scoret. Med 1-0 sejren skal Vellev møde lokalrivalerne fra Bjerringbros serie 2 hold, tirsdag d. 24/5, på hjemmebane, med kampstart klokken 19:00. Serie 4-herrenes næste kamp er fredag d. 20/5 på hjemmebane mod Mammen IF kl.19.