Højt humør da Vellev IF tog sponsorerne med til fodbold.

Printervenlig version

Søndag d. 1. marts tog Vellev IF en gruppe af sine sponsorer med til superliga fodbold i Randers. Det er blevet en tradition, at Vellev IF inviterer sponsorer med til VIP arrangement på Auto C Park, Randers stadion. I år havde vi fået plads i den nye Sky Lounge Hall of Fame 2, som bestemt ikke gjorde oplevelsen mindre. Efter mad og drikke blev der taget plads på de opvarmede sæder uden for Laungen for at se Randers mod Silkeborg.  Fodbold resultatet af kampen kunne være bedre. Vellev IF benyttede chancen til at informere om en ny runde sponsortrøjer til 1. holdet, som løber af staben i marts.