Vellev videre i pokal turneringen

Printervenlig version
Tirsdag aften stod der Pokal turnering på programmet for Vellev IF. Aftenens modstander fra Team Nørreå, spiller til daglig i Serie 5. Det var en kamp Vellev IF satte sig på fra start til slut, men klar overvægt af både spil og chancer. Allerede efter 30 sekunder stod der 1-0, på et flot gennemspillet angreb, scorer Casper Nørgaard. Derefter stod der Vellev på det meste af halvlegen og det havde ikke været ufortjent om der havde stået både 2 og 3-0. Fra 2. Halvlegs start er Vellev lidt længe om at finde samme stabilitet i spillet. Men, det betød ikke at Team Nørreå på nogen måde var farlige - det var en meget rodet 2. Halvleg med stort spil overtag til Vellev. Det lykkedes at lukke kampen til sidst, først scorede Jesper Rishøj til 2-0 på hovedstød, efter et klasse indlæg af "Finn". Og til sidst lukkede og slukkede Mads Nørgaard til 3-0. En kamp Vellev skulle have vundet større, målt ud fra spil og chancer. Og ikke mindst skulle kampen have været lukket tidligere. Team Nørreå's keeper var klart man of The match med mange store redninger, det var også én af forklaringerne på at kampen først blev lukket indenfor de sidste 10 minutter. Alt i alt en god kamp og endnu en sejr og Vellev er klar til næste runde af pokalen. Stemningen var høj efterfølgende og drømmen om Europa League lever.
Næste runde spilles på Vellev stadion tirsdag d.10/5 kl.19 mod Serie 3 holdet, Hersom/bjerregrav